Din Farvepsykologi

Hvad handler din Farvepsykologi om?

“Din Farvepsykologi” (Borgen 2012) handler om farver og om hvordan man kan bruge farverne til at få en bedre og mere harmonisk tilværelse.

Psykologisk farvetest

Første del af bogen gennemgår rationalet bag en psykologisk farvetest, som man selv foretager i bogens første del ud fra indlagte farvekort.

Personlighedsanalyse – farvernes betydning

Anden del af bogen er koncentreret om en personlighedsanalyse, hvor man med udgangspunkt i farvernes betydning, Jungs arketyper og scoringerne fra testen i første del, får information om sin personlighed.

Farveterapi

Tredje del er farveterapi, hvor man præsenteres for forskellige metoder til at arbejde psykologisk med de erkendelser – og måske vanskeligheder – der dukkede op i anden del.

Med udgangspunkt i yderligere fire farveskalaer, inspireret af farve- og stilsystemet Color Me Beautiful, rummer tredie del også metoder til at integrere farverne i sit liv med henblik på at opnå en mere harmonisk tilværelse.

 

I bogen gennemgås blandt andet:

– farvernes historie
– farvernes psykologiske betydning
– dine personlige farver
– en personlig farvetest
– personlighedsanalyse med dine psykiske fokuspunkter
– farvernes betydning i dit professionelle, private og personlige liv
– hvordan du med farver generelt kan hele og styrke dit liv og din indre harmoni

Med bogen følger en CD med alle bogens øvelser, der med udgangspunkt i principperne fra hypnose, mindfulness og meditation skal hjælpe dig med at skabe harmoni, sundhed og velvære i dit liv og din hverdag.

Bogen, der allerede er udgivet i 2 oplag, koster 299 kroner og kan købes på Borgens forlag, din lokale boghandel eller andre steder på internettet – blandt andet SAXO.COM

 

læs mere om farvepsykologi her >

Alle bøger skrevet af Birgitte Hultberg

Pin It on Pinterest

Synes du dette indhold var interessant?

Del det med dine venner! Eller en du mener også kunne drage nytte af det.