Farvepsykologi

Hvad er farver?

Der er næppe meget, der kan inspirere os som farver.

Vi lader os inspirere af forårets friske, lysende farver. Vi inspireres af sommerens klare, fulde farver og efterårets intense og dybe farver, og sidst men ikke mindst inspireres vi af vinteres dunkle farver og svindende lys.

Farver er i virkeligheden en illusion; ret beset er det lysets brydning, der afgør, hvilken farve vi ser. Farver er lys – bare på forskellige måder.

Det ændrer imidlertid ikke på oplevelsen – heldigvis! – men det forklarer måske den opfattelse, de fleste af os spontant har, af de forskellige farver. Og det forklarer, hvorfor lader os påvirke forskelligt af forskellige farver – og hvorfor nogle farver passer os bedre end andre.

Betydningen af farver

Der findes forskellige farveteorier. og der er gennem tiden forsket i dem fra forskelligt hold. Noget mere relevant end andet. Men det, der står fast gennem tiden er, at

  1. farverne påvirker vores mentale tilstand, vores tanker, følelser og adfærd. Det er det, vi kan se hver eneste dag i butikkers valg af farver. De signalerer `KØB` til os ved at anvende farver, der er mættet netop af det lys, der giver den højeste grad af spontanitet, glæde og virketrang.
  2. de farver, vi kan lide eller netop ikke kan lide, siger noget om vores personlighed. Du kender det allerede; dage, hvor du er trist, kan være de sværeste dage at bære farver, der hører de mest livskraftige årstider til. Det kan være svært at vælge postkasserødt, men lidt lettere at vælge dyb okker. Det kan være svært at vælge turkisblå, men langt lettere at vælge marineblå, o.s.v.

Som du allerede kan se, er både farvernes mentale påvirkning og deres mentale udtryk for din personlighed let at forklare ud fra en teori om lys. Forskellige årstider frembringer forskellige sindstilstande, og deraf følger at sindstilstanden skal forklares med lyset, der frembringer farven. Der er faktisk sund fornuft i den anordning, for som alle andre organismer reagerer vi på lys. Vi drages som blomsterne mod lyset, ja, man kan sige, at formålet med alt liv er at stræbe efter lyset og derfor have retning mod solen. Det er en naturens orden.

Nu ved du naturligvis allerede en del om dig selv, så prøv at se på dine farver:

  • hvad er dine yndlingsfarver, og hvilken årstid findes dine farver i?
  • hvad er dine hadefarver, og hvilken årstid findes de i?

 

Prøv så at forklare dem ud fra årets gang i lys, og du vil se, at alting hænger sammen. Din generelle indstilling til livet afspejles nøje i dit valg/fravalg af farver. Du kan bruge det som en lille selskabsleg og blive overrasket over, hvor nøjagtig vurderingen af andre mennesker bliver, når du forholder dig til deres farver/antifarver.

Farvernes generelle betydning

Hvis farverne afspejler sindsstemningen, så følger også deraf, at du kan bruge farverne til at ændre din sindsstemning i en ønsket retning. Det siger næsten sig selv, at hvis du vil modvirke en bestemt sindstilstand -f.eks. tristhed, skal du blot bære en farve, du godt kan lide (personlighed), men som du synes er for svær at have på i dag.

Du behøver ikke undgå en farve, blot fordi den ikke passer dig i én nuance. Alle farver fås i så mange nuancer, at den faktisk kan indgå i forskellig form i alle fire årstidskategorier. Jo mindre lys, des mørkere farve.

Men hvad betyder så hver enkelt farve?

Svaret er: En farve påvirker vores sindstilstand, fordi den er et udtryk for lys og vi er følsomme overfor lyspåvirkning. Men hvad den betyder er individuelt. Måske er bordeaux den flotteste farve, du kan bære, men du afskyer den, fordi en lærer, der altid udstillede dig og hånede dig som barn, bar en kjole i den farve.

Farver betyder noget. De betyder lys. Farver bringer bestemte sindstilstande frem. Det er universelt. Men deres dybere mening? – Den bidrager du selv med, og du er den eneste, der kender til det. Og måske netop derfor kan farver være et væsentligt redskab, når du er i terapi til at finde tilbage til gamle hændelser, der indebar krænkelser, afsavn og sorg. De farver, du burde bære, men aldrig rører, er kilden til viden om dig selv, når du vil opløse gamle traumer og blive fri.

Læs mere op farver på bloggen:
www.farvepsykologi.blogspot.com

Eller glæd dig til at læse bogen “Din farvepsykologi“.

Pin It on Pinterest

Synes du dette indhold var interessant?

Del det med dine venner! Eller en du mener også kunne drage nytte af det.