Hvorfor vælge mig som psykolog?

Hvorfor mig ?

Meget enkelt: Fordi dit valg af psykolog betyder noget.

Mine mere end tyve års erfaring og omfattende faglige viden er din garanti for en ordentlig behandling, og min personlige facon passer de fleste – også dem, der ikke normalt taler med “sådan nogle som mig”, fordi de fleste simpelthen godt kan lide klar snak.

Skulle du mod forventning være uenig, er der ingen skade sket, for så kan du regne med min hjælp til at finde en anden psykolog. Kan jeg ikke hjælpe dig på den ene måde, så kan jeg på den anden.

Som du kan se under fanen “Terapiformer” er jeg specialiseret i de mest anvendte metoder og strategier indenfor mit fag, men dét jeg profilerer mig på er, at jeg kan lidt mere end det sædvanlige. Og jeg er ikke bange for at bruge det til din fordel, heller ikke selv om det måske ikke er politisk korrekt.

Jeg får med jævne mellemrum nye klienter, som i årevis har gået i utilfredsstillende forløb hos en psykolog i den tro, at den manglende fremgang var udtryk for, at det var dem selv, der var noget galt med.

Men det var det ikke.

For sandheden er jo, at ikke alle psykologer er lige dygtige, og selv dygtige psykologer er lige så forskellige som alle andre mennesker. Nogen kan man med, andre ikke. Hvis din psykolog for eksempel minder om din forhadte dansklærer, så duer det bare ikke, uanset hvor dygtig vedkommende er. Sådan er livet.

Men alle kan profitere af psykologhjælp, hvis bare de finder en psykolog, der passer til deres behov.

Hos mig behøver du aldrig være i tvivl, for her bliver du klædt på, så du selv kan vurdere, om du er havnet det rette sted. Det er nemlig lige så vigtigt for mig, som det er for dig. Jo bedre kemi, des bedre resultat – og jeg er på alle måder interesseret i dine gode resultater, fordi din tilfredshed er min bedste anbefaling.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Kontakt mig

Du kan ringe på telefon 26 70 02 34, eller sende en mail på info@birgittehultberg.dk
Som psykolog er jeg underlagt tavshedspligt og samtalen/korrespondancen vil selvfølgeligt være under fuld diskretion.

Pin It on Pinterest