Hypnoterapi & Hypnose
Hvad er hypnoterapi?
Teorien bag er, at det ubevidste er langt mere omfattende og hjælpsomt, end vi sædvanligvis antager, og derfor kan det være nyttigt at kommunikere med det.
Hypnoterapi og trance
Måden, vi kontakter det ubevidste på, er gennem trancen, som er en frivillig tilstand, der bedst kan sammenlignes med at dagdrømme eller falde i søvn. I trancen kan tanker, billeder og fornemmelser følge egne veje, uden at den bevidste tænkning griber forstyrrende ind.
Trance er noget, ALLE kan komme ind i – og ud af!
Hypnoterapi er meget behageligt
Metoden kan opleves som alt lige fra en næsten almindelig samtale til en dyb, indre oplevelse, og er ofte ganske udramatisk og meget behagelig.
Forskellen på hypnose og hypnoterapi
I modsætning til, hvad man kunne tro, så er hypnose og hypnoterapi ikke det samme.
Hypnoterapi har trance som en integreret del af terapien. Symptomer og følelser, som man ikke kan finde ud af, er signaler fra det ubevidste om, at noget afgørende må ændres i måden, man lever på.
I hypnoterapi udforskes disse reaktioner og kobles sammen med det, som fremgår af terapien iøvrigt.
Hypnose har trance som den væsentligste del af terapien. Der fokuseres på at afhjælpe mere simple psykologiske problemer, som man gerne vil af med uden at behøve at vide så forfærdelig meget om dem.
Det kan for eksempel være fobier og tobaksafvænning.
Jeg arbejder kun med hypnoterapi
Jeg arbejder fortrinsvis med hypnoterapi og altid kun i tilknytning til behandlingen. Det kvik-fix, som traditionel hypnose leverer i forhold til for eksempel rygestop, kan du få så mange andre steder. Det behøver du ikke en psykolog til.
Hypnoterapi kræver en dobbelt tid
Da hypnoterapi arbejder med det ubevidste og dybdepsykologiske mekanismer, kan man aldrig vide, hvor lang tid det tager. Man kan ikke jage med det ubevidste. Derfor afsættes altid en dobbelttid til bestilt hypnoterapi, og det betyder, at du ikke kan få sygesikringstilskud til denne behandling. Det skyldes, at Sygesikringen kun accepterer en samtaletid ad gangen.
Læs mere om hvornår og hvad den offentlige sygesikring dækker ved psykolog behandling >