Kognitiv Terapi

Hvad er kognitiv terapi?

Teorien er, at en hvilken som helst tilstand indeholder fire ligeværdige komponenter: tankerne om det der sker, følelserne i forbindelse med det, de kropslige reaktioner som fx. hjertebanken eller fysisk velvære samt den tilknyttede adfærd.

Psykens fire døre

Disse fire kan betragtes som forskellige døre til det samme rum, nemlig psyken. Man kan i terapien vælge, hvilken dør man vil gå ind ad, når man vil arbejde med sine psykiske problemer.

I kognitiv terapi fokuserer man fortrinsvis på de negative tankemønstre, der ligger bag enhver form for psykisk uligevægt og lidelse. I kognitiv terapi er tankerne altså den ”dør” , der arbejdes med.

Kognitiv terapi ser på negative tankemønstre

I tilbagevendende problemsituationer er der oftest tale om automatiske negative tanker, som styrer måden, man håndterer situationen på uden man er helt klar over det.

Ved at afklare og udfordre den negative måde man tænker på,fx. ved at tænke på alternative muligheder, så opstår muligheden for at tænke noget nyt og dermed også at føle, opleve og handle anderledes.

Kognitiv terapi er konfronterende

Metoden kan til tider opleves konfronterende og krævende, når de negative automatiske tanker, der præger tænkningen i de kritiske situationer, skal blotlægges.

læs mere om: Er kognitiv terapi bedre end andre terapiformer ?

Læs hvordan jeg arbejder med terapi og de forskellige terapiformer>

Læs om Terapiformer

Seneste artikler

Selvværd og Livslyst

Hvad er et godt liv? Alle vil gerne...

Stress

Hvilken stress skal du være opmærksom...

Nytårsforsætter

Hvor holder vores nytårsforsætter...
succes er at se muligheder fremfor begrænsninger, lykke og succes

Lykke og succes

Succes er det, som gør dig glad og...

Pin It on Pinterest