Er kognitiv terapi bedre end andre terapiformer ?

Den populære kognitive terapi

Jeg har mange klienter, der ringer til mig og siger, at deres læge har anbefalet dem at få kognitiv terapi og på baggrund af dét, er de også selv overbevist om, at kognitiv terapi er det, der skal til for at hjælpe dem. Men de færrest ved på forhånd, hvad kognitiv terapi egentlig er. Nedenfor ser du nogle af de mest almindelige spørgsmål, jeg får i den forbindelse.

Hvorfor er kognitiv terapi så populær?

Det skyldes, at metoden er så nem at forstå og anvende for behandleren, og det er den eneste terapiform, der kommer med en mere eller mindre færdig manual. Den kræver ikke en særlig viden om psykologi eller udvikling og består i alt væsentligt af en fast struktur med bestemte spørgsmål , bestemte skemaer og bestemte fremgangsmåder, der er den samme for alle klienter

Derfor er den også let at gå til for andre faggrupper end psykologer, og mange dygtige kognitive terapeuter er ikke nødvendigvis psykologer, men sygeplejersker, læger, socialrådgivere og lignende.

Hvorfor anbefaler min læge kognitiv terapi?

Din læge anbefaler formodentlig kognitiv terapi af to grunde: Dels fordi han har hørt godt om den fra andre kolleger. Det er nemlig den terapiform, der hyppigst anvendes på psykiatriske afsnit og hospitalsafdelinger – dér hvor læger normalt kommer.  Dels er den som nævnt let at forstå og gå til, hvilket sjældent er tilfældet med andre psykologiske metoder, som mange læger ikke rigtig forstår og derfor heller ikke har lyst til at anbefale.

Hvad kan kognitiv terapi, som andre terapiformer ikke kan?

Ingenting. Ingen terapiformer kan noget, de andre ikke også kan. De er forskellige veje til det samme rum – psyken.

Selv om mange undersøgelser viser, at kognitiv terapi er effektiv, så er det imidlertid ikke udtryk for, at den er bedre end andre. Den er bare lettere at undersøge, fordi den tager udgangspunkt i konkrete tanker og konkret adfærd, mens andre terapiformer som for eksempel hypnoterapi og psykodynamisk terapi er baseret på følelsesmæssige oplevelser, som kan være meget vanskelige at omsætte til undersøgelsesdata.

Er kognitiv terapi bedre end andre terapiformer?

Nej. Om en terapiform er effektiv eller ej, afhænger nemlig ikke af dens indhold, men om hvad du som klient har brug for. Hvis du ikke bryder dig om kognitiv terapi, fordi den virker så maskinel og skematisk, så vil du ikke få særlig meget ud af den. Hvis du omvendt trives rigtigt fint med kasser og skemaer, så vil du.

Af samme grund bruger jeg også mange terapiformer, som jeg hugger elementer fra, så jeg kan skabe den terapeutiske situation, du har brug for.

Hvor lang tid tager kognitiv terapi?

Kognitiv terapi er en korttidsterapi, ligesom de fleste andre terapier nu om dage. Den tid er forbi, hvor man sad i årevis for at få det bedre, og internationale undersøgelser viser, at et gennemsnitligt terapiforløb er på blot 6 samtaler, nogle mere, andre mindre. Længere behøver det ikke tage.

Læs mere om: Hvad er kognitiv terapi og de forskellige terapiformer og hvordan jeg arbejder med mange forskellige terapiformer i hver terapi.

Læs om Terapiformer

Seneste artikler

Selvværd og Livslyst

Hvad er et godt liv? Alle vil gerne...

Stress

Hvilken stress skal du være opmærksom...

Nytårsforsætter

Hvor holder vores nytårsforsætter...
succes er at se muligheder fremfor begrænsninger, lykke og succes

Lykke og succes

Succes er det, som gør dig glad og...

Pin It on Pinterest