Selvværd og Livslyst
Hvad er et godt liv?
Alle vil gerne have et godt liv, og for de fleste mennesker er der store sammenfald med hensyn til, hvad et godt liv er: nemlig en tilværelse med mulighed for at være den, man er og gøre det, man er bedst til, få anerkendelse for det og høste frugten i form af personlig tilfredsstillelse, social accept og materiel tryghed og måske også velstand.
Men de færreste af os oplever tilværelsen sådan. Den fylde og dybe glæde ved livet, vi stræber efter, erstattes ofte af en underlig flad mellemtilstand, som vi forsøger at kompensere for på forskellig vis med en uendelig række aktiviteter, der skal forhindre, at vi står stille længe nok til at mærke den følelse af tomhed og meningsløshed, som følger efter. Hvis vi da ikke synker hen i hverdagens trummerum og en stiltiende accept af tingenes tilstand, krydret med et dybfølt savn efter noget, vi ikke rigtigt ved, hvad er. Vi ved bare, at det føles påtrængende, og at følelsen bliver stadigt mere udtalt som årene går.
Vi kan ikke trives uden selvværd
Resultatet er generel mistrivsel og frustration – om ikke på det ydre, så dog på det indre plan, og lidelser som stress, angst og depression er nærmest blevet folkesygdomme. Nu kunne man som borger i verdens lykkeligste land måske tro, at disse tilstande er et resultat af det, man kan kalde tilværelsens ulidelige lethed, men efter mere end 20 år som psykolog, hvor jeg har talt med hundredvis, ja, måske tusindvis af mennesker med dette syndrom, er det imidlertid ikke min erfaring. I stedet ser det overraskende nok ud til, at mistrivslen snarere er udtryk for, at vi alt for sjældent lever livet i overensstemmelse med os selv og vores egne indre værdier, trods de i øvrigt gode muligheder for at gøre det. Vi tilskriver simpelthen ikke os selv værdi.
Vi er alle født med et intakt selvværd. Ingen baby har nogensinde tvivlet på sin ret til at være sig selv. Men vi gør. Hvorfor?
Hvordan opstår problemer med selvværd?
Kernen i problemer med lavt selvværd er, at vi allerede som børn lærte, at nogle sider af os var mere ønskede end andre. De uønskede sider af os selv lærte vi at opfatte forkerte og værdiløse, og denne opfattelse er nu så fast funderet i underbevidstheden, at det forhindrer os i helhjertet at tillægge os selv værdi og i at udleve uforløst potentiale. I stedet undertrykker vi de uønskede sider og overtager villigt omgivelsernes skabelonagtige version af, hvad et godt og værdifuldt liv er, og hvad der er en rigtig eller forkert måde at leve og være menneske på. Vores liv og livsstrategier er, med andre ord, kommet til at handle mere om at finde måder at overleve på i denne snævre skabelontilværelse end om at leve det rette liv for os selv.
Alle mennesker er unikke
Men ingen af os er skabeloner. Vi er hver især fuldstændig unikke og født med særlige træk, der gør os helt specielle, og som kræver, at vi selv skræddersyr tilværelsen, så den passer til os, hvis vi vil gøre os håb om at leve et helt og fuldt liv, hvor følelsen af tilfredshed, trivsel og selvværd hersker.
Et godt liv indebærer gode livsstrategier
I modsætning til hvad vi ofte bilder os ind, er det imidlertid ikke de ydre omstændigheder, der forhindrer os – det er os selv! Som børn kunne vi ikke vælge anderledes, men det kan vi nu, og det eneste, der reelt hindrer det, er en manglende anerkendelse af retten til at være os selv. For at gøre livet til vores eget projekt, er vi nødt til at lære at værdsætte sider af os selv, som hidtil er blevet forkastet og udvikle livsstrategier, der passer til. Eller med andre ord, vi er nødt til at udvikle selvværd.
Hvor lang tid tager det at udvikle selvværd?
Det lyder som en livslang opgave, men det er det ingenlunde. Faktisk tager det kun cirka tre måneder at skifte et gammelt, selvnedgørende mønster ud med et nyt selvhelende ditto, hvis man altså helliger sig opgaven. Grundlæggende er det et spørgsmål om at finde ud af, hvilke livsstrategier, der skaber problemerne, og så erstatte dem med nye strategier, der er i bedre i overensstemmelse med éns inderste natur. Det tager cirka en måned at finde sig til rette i det, og resten er øvelse, øvelse, øvelse. Efter tre måneder er det nye cementeret og bliver herefter lige så indlysende at anvende som det gamle. Og resultatet er et liv med selvværd og inderlig glæde.
Det er simpelt og hurtigt. Simpelt – ikke let. Men efter 30-40-50 år med et gammelt destruktivt mønster er tre måneders intensiv indsats en billig pris at betale for at få selvværd og glæden ved livet tilbage, ikke sandt?
